Coaching i folkeskolen

Coaching i folkeskolen
Pia Mathiesen er folkeskolelærer på Åbjergskolen i Frederikssund. Pia er også NLP-uddannet, og hun har i år kørt et spændende coachingprojekt på sin skole for at hjælpe elever, der har problemer

En ny undersøgelse har vist, at relationen mellem lærer og elev har en væsentlig betydning for, om en elev kan lide at gå i skole og dermed integrere undervisningen. Desværre afslørede undersøgelsen samtidig, at et stort antal danske skoleelever ikke brød sig synderligt om at gå i skole.

Et massivt problem, mener Pia Mathiesen, som med sin baggrund i NLP, forsøger at skabe en bedre grobund for eleverne, så hun bevidst skaber en positiv relation til alle børn.

- Det er helt naturligt, at visse relationer er bedre end andre. Vi må bare ikke lade det være tilfældigt, om et barn er stødt på en lærer, der tager ansvaret for den gode relation.

Fremsynet rektor var med på idéen

Da NLP har en række effektive værktøjer til at forbedre kommunikationen og styrke relationer mellem mennesker, var det oplagt for Pia Mathiesen at bruge sine nye færdigheder på skolen. Det affødte blandt andet idéen om at coache elever til at blive gladere for at gå i skole.

Åbjergskolens fremsynede rektor sagde ja til projektet, og Pia fik overført et mindre antal ugentlige timer til coaching.

- Jeg arbejder ikke med de elever, som er indstillet til skolepsykolog. De skal have en anden form for hjælp. Jeg tager fat i elever, som af forskellige grunde mistrives i skolen - og så tager vi en snak om, hvordan de har det, og hvordan de kan komme videre. Det kan for eksempel være børn og unge, som føler sig uden for i klassen, er kede af at være væk fra deres forældre, har koncentrationsbesvær eller er aggressive i en klasse.

Som i alt anden coaching, hjælper Pia eleven til at formulere sin egen målsætning. Det er vigtigt, at eleven tager ejerskab af processen, da det er eleven, der er den drivende kraft. I coachingforløbet lægger Pia også vægt på, at eleven bliver opmærksom på de mange ressourcer, som vedkommende allerede har.

Et formaliseret forløb

Forløbet sættes naturligvis ikke i gang uden uden opbakning fra forældrene. Alle coachingforløb indledes med en samtale, hvor situationen tales igennem, og Pia forklarer, hvilke emner, hun vil tage fat i og hvordan. Efter forældresamtalen har hun halvanden times coachingsession med eleven efterfulgt af endnu en samtale med forældrene.

- Indtil videre har vi haft fin succes med coachingprojektet. Eleverne, som har været mellem 10 og 16 år har uden undtagelse været langt mere optimistiske og positive overfor sig selv og sine omgivelser efter sessionen. De har fået et mere nuanceret billede af deres problemstilling, og har følt sig sikre på at kunne nå de opstillede mål. Også fra forældrenes side har jeg kun mødt opbakning.

Coachingtilbudet gælder også lærerne

Lærerstaben på Åbjergskolen kan ligeledes blive coachet af Pia Mathiesen. F.eks. kan coaching være et effektivt redskab til lærere, der af den ene eller anden årsag oplever, at kommunikationen mellem skole og hjem er gået i hårknude.

- At kunne have en god, åben og konstruktiv kommunikation med forældre og børn er essentielt for en lærer - og en del af vores job. Underligt nok er forældresamarbejde ikke et fag, der undervises i på seminarierne overhovedet! Jeg har altid selv følt mig positivt indstillet over for elever og forældre, selv i svære situationer og samtaler. Men der er ingen tvivl om, at NLP har givet mig større sikkerhed og indsigt i, hvordan jeg etablerer en konstruktiv dialog.

- Coaching kan bruges til håndtering af mange forskellige problemstillinger, uanset om man er barn eller voksen, slutter Pia Mathiesen, som i fremtiden håber, at skoler rundt om i landet, vil få øjnene op for coaching som positiv og fremadrettet problemhåndtering i al kommunikation.