Anker i døren, meta med børnene og matching med redaktøren.
Måske er det seks års journalistuddannelse,
som fylder en hvis skepsis i mig, når folk begejstret berettet om,
hvordan noget har forandret deres liv. Om det så er rygestop eller
rawfood - meditation eller maratonløb.
Men når jeg igennem de sidste par år har set,
hvordan venner og bekendte ændrer adfærd allerede efter en nogle
måneder på NLP Skolen, er det en anden del af min journalistiske
sans, som skærpes. Nysgerrigheden.
Nu er jeg så selv startet på en NLP
Practitioner, og i stedet for at fortælle, hvordan jeg med en med
små målsætningsøvelser har fået trænet regelmæssigt i tre måneder,
og at jeg er holdt op med at bruge penge på junkfood, vil jeg komme
med et par eksempler på, hvordan NLP har påvirket livet omkring
mig.
Fra rod til hygge
Mit hjem har siden min yngste datter kom til
verden lignet en rodet genbrugsbutik, med tøj, dukker og
skolepapirer overalt. Som regel er jeg fyldt med energi, men rodet
virkede så uoverkommeligt, at jeg sjældent orkede at kaste mig over
det.
Men så fik jeg mig et lille 'anker'. En simpel
øvelse, som genkalder den energi, som jeg har, når jeg er ude at
løbe. Hver gang jeg rører håndtaget til min hoveddør, vælter
'løbe-energien' tilbage i mig.
Nu er det to måneder siden, at jeg fik mit
anker, og sjovt nok har vores hjem været rent og pænt i to måneder.
Hver gang jeg ser blot det mindste stykke legetøj på gulvet i stuen
eller en beskidt tallerken i køkkenet, så snupper jeg det lige i
forbifarten.
Meta og match
Da min ældste datter forleden kom hjem og
sagde: "Pernille er altid så irriterende", spurgte jeg ikke,
"hvorfor", men sagde "du hyggede dig da med hende i fredags, da jeg
hentede dig." En spørgeteknik hentet fra noget, som heder
Metamodellen, som med det samme fik Nanna til at tænke i andre
baner.
Inden en jobsamtale på min nuværende
arbejdsplads, lavede jeg en øvelse kaldet 1-2-3-position, hvor jeg
gennemlevede jobsamtalen og så mig selv fra min egen, min redaktørs
synsvinkel og helt udefra. Her blev det klart, at det var med ret
ryg, præcise formuleringer og afslappede bevægelser, jeg skulle
hive stillingen i land.
Under selve jobsamtalen brugte jeg NLP til at
matche min redaktør, så samtalen udviklede sig til en hyggelig
snak, hvor det var mine muligheder for udvikling, som var i
fokus.
Jeg ved ikke, om NLP har forandret mig. Men
jeg kan se, at blot tre måneder med NLP har gjort en mærkbar
forskel på mit liv, og jeg er spændt på, hvad jeg kommer til at
lære på næste modul.