Om NLP Skolen
Vision
Al adfærd er kommunikation - og kommunikation er hvert menneskes
eje!
Integrationen af IT og ikke mindst internettet i vores hverdag har
accelereret alle aspekter af forretningslivet. Det påvirker
tydeligt hele vores samfund. På arbejdet står mange over for en
turbulent virkelighed og forudsætninger om, at skulle reagere
målrettet med meget kort varsel på de stadigt skiftende krav. Ofte
er ligeledes familielivet fyldt med stadige forandringer og
skiftende forudsætninger.
Vi tror på de fremtidsforskere, der peger på forståelse, tolerance
og medmenneskelighed som nødvendige og grundlæggende værdier i de
kommende år. For vi må hver især tage ansvar for vore egne nære
relationer ved at udvikle evnen til at kommunikere og være
personligt fleksible i både privatliv og job, hvis vi skal kunne
skabe trivsel og målrettet energi i en stadigt mere kaotisk
hverdag.
Den personlige fleksibilitet kan desværre være svær at finde, når
man står midt i kaos og på en eller anden måde er en del af
mønsteret - uanset om det gælder de små udfordringer i familien
eller på jobbet. Og når man på denne måde er havnet i en
"plovfure", kan det være svært at se den overordnede dynamik, der
ligger bag ved en given situation. Dermed forbliver de ressourcer
og det personlige potentiale, vi alle besidder, uudnyttet.
Vi ønsker at give kursisterne mulighed for at foretage et
perspektivskift og se ud over "plovfuren", så den overordnede
dynamik i en given situation kan udnyttes til fordel for værdier
som bevidst kommunikation, fleksibilitet og medmenneskelighed. Det
er på disse områder, der skal sættes ind, så resultatet kan blive
ægte glæde og personlig kompetence, hvilket ikke mindst er af stor
betydning for fremtidens voksne, vores børn, der kan støttes til at
udvikle et endnu højere selvværd.
Det giver overskud til større forståelse og tolerance, så
medmenneskelighed bliver en selvfølge.